Vi fodrer med Royal Canin i flere varianter, alt efter individuelle behov og ønsker
i samråd med dig.
Medbring gerne eget foder, godbidder og vådkost. Helst noget katten er vant til,
da det kan give diarrè med for meget forskelligt/uvant mad. Døgnprisen vil dog
være den samme.
Har din kat behov for at få medicin/p-pille eller lignende under opholdet,
er vi naturligvis behjælpelige med dette.
Alle katte kommer ud fra deres værelser på skift. Nogle leger, andre går på opdagelse. Der er dem, som elsker at hjælpe med opvasken, oftest er der meget vådt bagefter. Så er der dem, som elsker at hjælpe ved skrivebordet. De ynder gerne at ligge på alle papirerne og lege med viskelæderet, som ofte ender på gulvet.
Vi giver altid natmad som består af vådfoder eller katte-snacks. Dermed er vi helt sikre på, at alle katte kommer ind fra deres udeterrasser og siger godnat. På denne hyggelige måde sikre vi os, at alle har det godt inden natten.
Mange katte er bange denne aften/nat. Vi er altid hjemme og tilser kattene løbende igennem hele dagen og aftenen. Der er lys i hele pensionen, der spilles musik, og vi er der altid kl 24.00, når det hele er værst.
Derudover bor vi jo i en lille landsby, så oplevelsen af lysglimt og larm vil i forvejen ikke være så overvældende.
Hos os bor kattene i hyggelige, rolige og naturskønne omgivelser med skov og å som nabo.
Kattene opholder sig i store lyse værelser med gulvvarme i den kolde periode. Der er 16 værelser på 120 x 180 cm. Derudover er der i 2014 lavet en tilbygning med 9 værelser på 150 x 180 cm. Tilsvarende udeterrasse til hvert værelse, så kattene frit kan gå ind og ud. Ønsker man ikke, at katten kommer udenfor, kan vi naturligvis lukke for udeterrassen.
Derudover har vi mulighed for at slå to værelser sammen til ét stort.
Alle værelser, kattebakker og inventar desinficeres grundigt mellem hver ny gæst.
Du er meget velkommen til at medbringe kattens egne tæpper, kurv og legetøj - det kan være med til at gøre katten tryg i de nye rammer.
Du er altid velkommen til at komme på besøg
Ådalens Kattely • Ådalsvej 28 B • Laurbjerg, 8870 Langå • Telefon 2752 8820 • CVR 34161151 • info@aadalens-kattely.dk
Ådalens Kattely • Ådalsvej 28 B • Laurbjerg, 8870 Langå • Telefon 2752 8820 • CVR 34161151 • info@aadalens-kattely.dk